Fra spørgsmålsrække til opfølgning: sådan arbejder vi med interviewproduktion

I løbet af efteråret har vi arbejdet om på den del af kurset, der handler om interviewproduktion. Som studieinstruktør har jeg set mange deltagere komme godt fra start med en pæn liste af spørgsmål, men miste tråden, når gæsten svarer noget uventet. Derfor har vi flyttet tyngden fra selve listen over til samtalen, der opstår omkring den.

Forløbet er stadig praktisk og foregår på små hold. Du møder ikke en færdig opskrift, men en arbejdsgang, du kan prøve af igen og igen. Hver øvelse tager udgangspunkt i et fiktivt programscenarie, så du kan fejle uden konsekvenser og lære af det sammen med de andre.

Den nye opbygning følger rækkefølgen i et rigtigt produktionsforløb: først planlægning, derefter gennemførelse i studiet og til sidst en fælles gennemgang af optagelsen. På den måde ser du både, hvad der skete, og hvorfor det virkede eller ikke gjorde.

En spørgsmålsrække skal give dig retning, ikke binde dig. På kurset lærer du at starte med det, samtalen skal handle om, og først derefter skrive spørgsmål. Du spørger dig selv, hvad lytteren eller seeren skal have med sig, og hvad gæsten kan bidrage med, som ingen andre kan.

Vi øver at dele rækken i tre led: en åbning, der gør gæsten tryg, et midterstykke med de egentlige emner og en afslutning, der samler tråden. Under hvert led skriver du få nøgleord frem for hele sætninger. Det gør, at du kigger på gæsten og ikke på papiret.

Når rækken er færdig, læser du den højt for en medkursist. Ofte opdager I straks, hvilke spørgsmål der er for lange, for lukkede eller to spørgsmål i ét. Den lille øvelse sparer mange kluntede øjeblikke i studiet.

• Skriv emnet først, spørgsmålene bagefter
• Hold hvert spørgsmål til én tanke
• Marker de tre spørgsmål, du ikke vil undvære

Det opfølgende spørgsmål er der, hvor interviewet bliver levende. Det kræver, at du lytter til svaret frem for at tænke på næste punkt på listen. På kurset træner vi det i små trin: først med korte svar, hvor du kun må stille ét opfølgende spørgsmål, senere med længere fortællinger.

Vi kigger efter tre signaler: et ord, gæsten gentager, en pause før en sætning og et emne, der pludselig får varme i stemmen. Hvert af dem kan give dig et godt opfølgende spørgsmål som hvad mener du med det eller hvordan så det ud dengang.

Jeg minder altid deltagerne om, at stilhed også er et værktøj. Giver du gæsten to sekunder ekstra efter et svar, kommer der ofte noget mere. Det lyder enkelt, men det kræver øvelse at lade være med at fylde rummet ud.

Et af vores scenarier handler om et lokalt kulturprogram, hvor en gæst, vi kalder Anders, fortæller om at drive en lille amatørscene. Opgaven er at lave et ti minutters interview, der både rummer hans historie og et par praktiske oplysninger til publikum. Alt i scenariet er opfundet til undervisningen.

Deltagerne får et kort faktaark, to timer til at planlægge og en medkursist, der spiller gæsten. Spilleren har fået en baggrund, men ikke svarene, så samtalen udvikler sig forskelligt hver gang. Det gør, at du ikke kan skrive dig til en tryg gennemførelse.

Bagefter ser vi optagelsen igennem sammen. Vi stopper ved de steder, hvor et opfølgende spørgsmål blev stillet, og dem, hvor det blev overset. Der er ingen rigtige svar, men der er næsten altid et øjeblik, hvor flere i rummet tænker, at nu skulle hun have spurgt videre.

• Planlægning af spørgsmålsrække i par
• Gennemførelse i studiet med lys og lyd
• Fælles gennemgang af optagelsen

Et interview er sjældent kun mellem to personer. Mens du taler, følger en tekniker lyden, en anden holder øje med billedet, og nogen har blik for tiden. Vi lader deltagerne prøve alle roller, så du forstår, hvad de enkelte skal bruge fra dig som vært.

Det kan være så lidt som en klar start, et lille nik før et skifte eller en aftale om, hvordan du viser, at samtalen nærmer sig slutningen. Disse aftaler laver I sammen, før optagelsen går i gang, og de gør det lettere at holde roen.

Jeg har selv arbejdet som tekniker, og jeg ved, hvor meget det betyder, at værten ved, hvad der sker bag kameraet. Derfor bruger vi tid på at gå en fælles tjekliste igennem før hver øvelse, så ingen er i tvivl om deres opgave.

Efter interviewforløbet kan du planlægge en samtale med et klart formål, skrive en spørgsmålsrække, der bærer, og lytte dig frem til opfølgende spørgsmål. Du kan også arbejde sammen med andre omkring et studie uden at miste overblikket som vært.

Forløbet lover ikke arbejde i medierne og giver ikke et bevis, du kan fremvise. Det giver dig praksis, feedback og en måde at arbejde på, som du kan bruge i foreningsarbejde, i en podcast eller i din egen tilrettelæggelse.

Hvis du vil høre mere om, hvordan interviewforløbet passer ind i hele kurset, kan du læse om kursusforløbene eller skrive til os gennem kontaktsiden. Vi svarer gerne på, hvad du bør have med, og hvilke erfaringer der er nyttige at have i forvejen.

• Ingen forudsætninger ud over nysgerrighed
• Små hold med tid til individuel feedback