Kort forsamtale eller fuld research: to veje til tryg gæsteforberedelse

Når du skal forberede en gæst, støder du hurtigt på to vælgere. Den første er den korte forsamtale: et opkald eller et møde på en kvart time, hvor I taler om, hvad samtalen skal handle om, og hvor gæsten får lov at stille spørgsmål. Den anden er den grundige research, hvor du læser, lytter og samler baggrund, før du overhovedet kontakter personen.

På vores kurser i Aabenraa ser jeg ofte, at deltagerne vælger den vej, der føles mest naturlig for dem. De snakkesalige springer til forsamtalen og håber, at resten finder sig selv. De omhyggelige graver sig ned i materiale og glemmer at tale med gæsten, før kameraet kører.

Her i den mørke tid, hvor mange af jer begynder på nye hold, er det et godt tidspunkt at gøre valget bevidst. I denne artikel stiller jeg de to veje op mod hinanden og ender med en anbefaling, som du kan prøve af i øvelserne.

Forsamtalen er hurtig, og den giver gæsten noget, ingen research kan give: en fornemmelse af, hvem der sidder overfor. Gæsten hører din stemme, hører din hensigt og kan sige fra, hvis et emne er for tæt på. Det skaber tryghed, og tryghed er ofte forskellen på et stift svar og en åben fortælling.

Svagheden er, at samtalen let bliver en forsmag på selve interviewet. Gæsten fortæller sin bedste historie i telefonen og gentager den sløvt i studiet. Du risikerer også at stille spørgsmål, du kunne have besvaret selv, og det kan virke respektløst over for gæstens tid.

En forsamtale uden forberedelse fra din side bliver desuden tynd. Du ved ikke, hvad du skal lytte efter, og du går glip af de små antydninger, som kunne blive til gode opfølgende spørgsmål. Den fungerer bedst, når den er kort og har en klar dagsorden.

• Giver gæsten indflydelse på rammen
• Skaber genkendelse før optagelsen
• Kan tage kanten af en gode historie
• Kræver en dagsorden for at være brugbar

Research giver dig stof. Du kender gæstens arbejde, kan stille præcise spørgsmål og opdager, hvor der er noget at grave i. Du lærer også, hvad der allerede er sagt mange gange, så du kan undgå de spørgsmål, gæsten har besvaret hundrede gange.

Faren er, at du ender med for meget. Et stort bunke noter kan gøre dig bundet til din egen spørgsmålsrække, så du holder øje med papiret i stedet for med gæsten. Og research, som ikke er aftalt, kan føles som overvågning, især hvis du bringer privat materiale på banen.

Derfor skal research altid holdes til det, gæsten selv har valgt at gøre offentligt, og til det, samtalen faktisk skal bruge. Skriv tre til fem hovedspor ned frem for tredive spørgsmål, så har du plads til at lytte.

• Giver præcise og velinformerede spørgsmål
• Hjælper dig med at finde nye vinkler
• Kan gøre dig bundet til manuskriptet
• Kræver respekt for, hvad der er privat

På kurset lader vi to deltagere forberede den samme fiktive gæst på hver sin måde. Den ene får kun en kvarters forsamtale med instruktøren, der spiller gæsten. Den anden får et kort baggrundsark og ingen kontakt. Bagefter gennemfører begge et interview på ti minutter.

Resultatet er sjældent overraskende, men det er lærerigt at se det. Forsamtalen giver varmere stemning og mere tillid, men færre præcise spørgsmål. Researchen giver skarpere spørgsmål og en vis stivhed i starten, fordi gæsten ikke kender intervieweren.

Det fine ved øvelsen er, at deltagerne selv mærker, hvad der mangler. Ingen behøver at tro på mig. De hører det i optagelsen og kan vurdere, hvilket valg de ville tage med til næste gang.

Min anbefaling er at kombinere de to, men i en bestemt rækkefølge. Start med en afgrænset research, så du ved, hvad du vil spørge om. Tag derefter en kort forsamtale, hvor du lytter mere, end du taler, og lader gæsten korrigere dit billede af dem.

Forsamtalen skal ikke røbe dine bedste spørgsmål. Brug den til at aftale rammen: hvor længe samtalen varer, hvilke emner der ikke skal berøres, og hvad gæsten kan forvente af studiet. Det er det, der skaber tryghed før optagelsen.

Er tiden knap, vælger jeg forsamtalen frem for researchen. En gæst, der føler sig set, giver mere end en gæst, der bliver mødt af perfekte spørgsmål. Men det er en nødløsning, ikke en metode.

• Research i tre til fem spor
• Forsamtale på cirka femten minutter
• Aftal rammer, ikke spørgsmål

Når dagen kommer, så brug de første minutter i studiet på at sige hej og fortælle, hvad der sker, før kameraet går i gang. Gæsten har ofte talt med dig dage forinden og har brug for at genkende tonen. Et enkelt spørgsmål om, hvordan det går, gør mere end en lang introduktion.

Husk også at holde din research løs i hånden. Når gæsten siger noget uventet, er det den lyttende vært, der finder det gode spor, ikke den, der følger sine noter slavisk.

Prøv selv de to veje på dit næste hold og skriv ned, hvad du lagde mærke til. Det er den hurtigste måde at finde din egen balance på, og den kan du tage med dig til alle fremtidige interviews.